Aflivning

Det sidste farvel

Vi ved alle, at når vi anskaffer os et kæledyr kommer der også en dag, hvor vi skal sige farvel til det, der forhåbentlig er blevet et elsket familie-medlem.

Vi ønsker nok alle sammen, at de bare bliver gamle og sover stille ind i deres kurv.

Virkeligheden er desværre, at det ofte er ejeren, der må tage den endelige beslutning.

Nogle gange, skal beslutningen tages hurtigt i akutte situationer - andre gange er det en lang proces, hvor kronisk sygdom langsomt har nedsat livskvaliteten. Det kan også forekomme, at et dyr har udviklet en så voldsom og problematisk adfærd, at man ikke længere kan leve med det.

Uanset hvad, så gør vi selvfølgelig alt for, at dit kæledyr kan leve længst og bedst muligt - også under sygdom; men vi rådgiver også ærligt om aflivning, når dette skønnes at være den bedste løsning.

Vi står altid klar med råd og vejledning og gør, hvad vi kan, for at I kan træffe beslutningen på det bedste grundlag. Husk, at der findes ikke dumme spørgsmål, og skulle du komme til at græde, så er det både naturligt og helt okay!
 

Hvordan gør man?

Når beslutningen er taget, er der nogle praktiske spørgsmål, man er nødt til at tage stilling til.
Hvor skal aflivningen foregå? Hos os på klinikken eller derhjemme? Hvem skal være med?
Skal jeres dyr sendes til kremering eller begraves hjemme i haven?
 

Hvor?

Aflivning kan foregå på klinikken eller hjemme hos jer selv, som I ønsker det.
Her på klinikken, sørger vi for et konsultationsrum, hvor I kan blive, til I er færdige med at sige farvel. Det er muligt at betale før, man går ind eller i selve konsultationsrummet, så man ikke skal stå ved skranken og være ked af det.

Selvfølgelig kan man også sige farvel derhjemme. Vi sender gerne dyrlægen ud. Det kræver lidt mere planlægning herfra, for vi skal jo så regne med at dyrlægen ikke er her. Derfor er det ikke altid, vi kan foretage hjemmeaflivninger med kort varsel.

Når dyrlægen er kørt igen, kan I selv begrave jeres ven i haven.
 

Hvem skal med?

Det er ikke alle, der kan håndtere at være tilstede ved en aflivning.
For nogen er sorgen for stor og det må man respektere. Det vigtige for dyret er, at der er en person som er kendt og elsket tilstede, så man er tryg ved at falde i søvn.
En sjælden gang i mellem oplever vi, at dette heller ikke er muligt - f.eks. hvis ejeren er død. I så fald sidder en af vores sygeplejersker ved dyret, til det sover.

Nogle børn vil gerne være med og har brug for at se, hvad der sker med deres ven.
Andre vil ikke - og så skal de have lov til at slippe. Og nogen skal med for så at få lov til at gå ud på halvvejen...

Vores dyrlæger er glade for børn og gode til at forklare, hvad der sker undervejs, så det er op til dig, om de skal med eller du hellere vil komme alene. Men husk at være så ærlig som muligt, når du forklarer dit barn, at deres elskede dyrekammerat skal aflives. Vi ved af erfaring, at bortforklaringer (som: “Den er stukket af / flyttet...” ) altid giver bagslag i sidste ende.
 

Hvad sker der egentlig?

Uanset hvem der er tilstede eller hvor det foregår, så sker selve aflivningen på samme måde.
Dyret får en indsprøjtning med bedøvelse, så det falder i søvn, ligesom hvis det skulle opereres.
Det foregår stille og roligt.

Når dyret er faldet i søvn, registrerer det ikke, om du lister af og det er der mange, der vælger at gøre. Du må naturligvis også gerne blive, hvis du gerne vil det, Når dyret er helt bedøvet og ingenting mærker, får det en sprøjte med en overdosis bedøvelsesmiddel.

Sprøjten bliver givet direkte i hjertet, som stopper med at slå. Der kan efterfølgende komme et par dybe vejrtrækninger. Det er de sidste reflekser. Så lytter dyrlægen til hjertet for at være absolut sikker på, at det er stoppet med at slå og erklærer dyret dødt.

Har du særlige ønsker; en tegning eller bamse der skal med til kremering, døre der skal åbnes, så sjælen kan flyve ud, eller andet så spørg os, om det er muligt.

Det er ikke alt, der kan lade sig gøre, men hvis det kan, så gør vi det!
 

Begravelse hjemme

Det er tilladt at begrave smådyr (hunde, katte, kaniner mv.) i sin have og for nogle mennesker er det dejligt at vide, at dyret stadig er lige i nærheden - ude i haven.De skal blot begraves så dybt, at man er sikker på, vilde dyr ikke kan grave dem op igen, og må ikke begraves i nærheden af vandboringer.

Vær opmærksom på, at hvis dyret er større end det kan sidde på skødet af dig, så skal der i nogle kommuner søges tilladelse til at begrave dem hjemme.

Et alternativ kunne være at få asken hjem i en træurne, som kan åbnes, så asken kan strøes ud.

Når man begraver sit kæledyr er det vigtigt, ikke at pakke dem ind i tæpper af kunststoffer - fleece, vattæpper etc. Disse materialer forgår nemlig ikke i jorden, og det gør det afdøde dyr dermed heller ikke. En kiste af pap eller et bomuldslagen/håndlæde er et bedre valg.
 

Kremering

Hvis man ikke kan eller ønsker at begrave dyret selv, kan man i stedet sende det til kremering via os.
Selve kremeringen foregår på ADAs kæledyrskrematorium på Sjælland. Transporten derover foregår med stor respekt for de døde dyr.
Efter kremeringen kan asken enten blive opbevaret i depot af krematoriet eller man kan få asken hjem igen i en urne.
Standardurnen er af forgængeligt materiale og beregnet på at blive sat i jorden.
Urner af træ forgår også med tiden, og kan også åbnes, så asken kan strøes ud på dyrets yndlingssted.
Urner af keramik kan fås med tekst (typisk dyrets navn) og er beregnet til dem, der gerne vil have et synligt minde.
Endelig er der også mulighed for at få lidt af dyrets aske støbt ind i et smykke. Det kan du læse mere om her.  http://www.adakrem.dk/askesmykker-11.html
 

Dyrekirkegårde

Der findes dyrekirkegårde rundt om i landet, men der er ikke længere nogen på Fyn.
Du kan finde en oversigt over dyrekirkegårde her:  http://www.dkk.dk/side.asp?ID=2478