Fredagsfakta

Man hører af og til historier om katte, som er vandret mange, mange kilometer for at komme hjem efter at være blevet flyttet, kørt med en håndværker- bil eller lignende.

Forskningen viser også, at der findes katte, der kan klare den opgave. Det er typisk hankatte, som er mere end 1½ år gamle og vant til at være meget ude. Hvordan de gør, vides ikke helt, men muligvis kan de navigere efter jordens magnetfelter og siden, når de nærmer sig kendte egne, også bruge lugtesansen.

Det er ikke noget en kat bare kan. Det er en evne, den skal udvikle og træne.

Unge katte og hunkatte, går sjældent langt fra hjemmet og har derfor ikke trænet deres "finde-hjem-kompas". 
Kommer de langt fra hjemmet, vil de derfor oftest blive i det område, hvor de bliver væk (hopper ud af bilen...) og forsøge at overleve der.