Sygeforsikring
Det er altid ubehageligt, når ens dyr bliver sygt. Det kan også blive en belastning for økonomien, især hvis uheldet er ude efter lukketid, hvor dyrlægen skal have vagttillæg. Derfor anbefaler vi, at du tegner en sygeforsikring til din hund eller kat. Det er en god hjælp, når regningen skal betales. I det følgende skema kan du se, hvad det eksempelvis kan koste ved forskellige lidelser, hvis de skal klares i normal åbningstid i forhold til i vagten: Det koster dyrlægen Det betaler forsikringen |
I normal åbningstid | I vagt | |
Øregangsinfektion, undersøgelse og behandling | 700-900 kr. Forsikringen vil typisk dække 0-400 kr. |
1400-1600 kr. Forsikringen vil typisk dække 500 –700 kr. |
Halthed inklusiv røntgen og undersøgelse i narkose | 1800-2300 kr. Forsikringen vil typisk dække 500-1500 kr. |
2800-4000 kr. Forsikringen vil typisk dække 1500-2500 kr. |
Akut sygdom inklusiv nødvendige urin- og blodprøver | 1600-3000 kr. Forsikringen vil typisk dække 500-2000 kr |
2200-4400 kr. Forsikringen vil typisk dække 1000 –3000 kr |
Skåret pote, der skal syes i narkose | 1900-3500 kr. Forsikringen vil typisk dække 500– 2000 kr. |
2800-5500 kr. Forsikringen vil typisk dække 1500-4000 kr. |
Livmoderbetændelse operation | 7000-8000 kr. Forsikringen vil typisk dække 4000 -5000 kr. |
9000-11000 kr. Forsikringen vil typisk dække 7000-8000 kr. |
Fremmedlegeme i tarmen, inklusiv operation | 5000–8000 kr. Forsikringen vil typisk dække 3000- 5000 kr. |
6500-12.000 kr. Forsikringen vil typisk dække 4000-9000 kr. |
Årlig præmie:Præmien varier en del hos de enkelte selskaber, og som regel er der en samlerabat, hvis du har alle dine forsikringer i et selskab.I de fleste selskaber kan sygeforsikringen kun tegnes som et tillæg til hundens lovpligtige ansvarsforsikring. Mange selskaber har rabatter til medlemmer af DKK, DCH, Kattens Værn eller andre hunde- eller katte organisationer Ofte afhænger prisen af dyrets race, fordi visse racer oftere bliver syge end andre. Prisen kan variere med op til 1.000 kr. pr. år pga. racen alene. Hvor meget dækker forsikringen?De fleste forsikringer dækker 80 % af dyrlægeregningen minus en selvrisiko (på typisk 500-1000 kr.)Der kan også være enten et årligt maksimum på forsikringen eller en begrænsning på antallet af behandlinger der dækkes i løbet af et år. Enkelte selskaber trækker udover selvrisikoen også en vis procentdel af beløbet fra, før de beregner erstatningen. Altså en slags ekstra selvrisiko. Vær opmærksom på, at forsikringen kun dækker, hvis dyret er passet med vaccinationer og sundhedseftersyn.
|