Narkose

Pris for blodprøve før narkose

Blodprøve (incl. udtagning): 880,-
(normalpris ca. 1065,-)
Spar 185,-
Mange er nervøse for, at lade deres dyr komme i narkose. Men risikoen ved at komme i narkose er i dag meget lille. Vi anvender sikre narkosemidler og vi overvåger dit dyr under hele narkosen. Vejrtrækningsfrekvens, puls, blodtryk, iltmætning og temperatur måles løbende. Desuden er der altid en veterinærsygeplejerske, som assisterer under narkosen. Vi kontrollerer dyrets sundhedstilstand inden narkosen og tilbyder en blodprøve, for yderligere at mindske risikoen.

Husk, at dit dyr skal komme fastende. Det må ikke have spist fast føde de sidste 6-12 timer før narkosen. Altså tages al foder væk efter aftensmaden dagen før (senest ved sengetid). Der skal til gengæld være frit tilgængeligt vand indtil narkosen.


Blodprøve:
Før narkosen tilbyder vi en blodscreening. Det sikrer, at vi er bedst muligt forberedt på evt. skjulte lidelser eller organproblemer. Blodprøven tages nogle dage i forvejen eller før bedøvelsen på selve dagen.

Ud fra blodprøven kan dyrlægen fastslå blodprocent, tilstanden i immunsystemet og i vigtige organer som f.eks. lever og nyrer. Prøverne kan også afsløre en lang række sygdomme som f.eks. betændelsestilstande og sukkersyge.